Reglement for leje af Løkkekrogen
Praktiske oplysninger:
Festsalen, Løkkekrogen 11C, 2625 Vallensbæk.
Lokaleudlån: Vallensbæk Kultur- & Borgerhus https://vallensbaek-selskabslokale.bookhus.dk/
Besigtigelse af lokalet: Ved henvendelse til Vallensbæk Kultur- & Borgerhus via e-mail [email protected] kan der træffes aftale om besigtigelse af lokalet.
Adgang til lokalet:
Koden virker først fra kl. 10:00. Tryk på displayet som sidder oven over
håndtaget på døren, for at aktivere tastaturet - indtast nøglekoden og
afslut med # og døren er nu åben.
Husk at løse døren når du forlader lokalet. Du låser ved at indtaste koden og afslutter med #. Selv om døren er låst udefra, vil den altid kunne åbnes indefra. Koden fremgår af din bookingbekræftelse, der blev sendt til dig i forbindelse med din booking.
Koden virker i lejeperioden fra kl. 10.00 til den efterfølgende dag kl. 06.00. Uden for tidsrummet virker koden ikke og du har ikke længere adgang til lokalet.
Akut vagteam tlf. 2727 4039
Ved akut opståede skader fx manglende vand eller elektricitet.
Generelle regler:
I forbindelse med Deres lån af et lokale, skal De især være opmærksom på følgende, der er et uddrag af kommunens almindelige regler:
- Lokaler og anlæg kan benyttes efter forud indhentet tilladelse fra Vallensbæk Kommune og må kun anvendes til det opgivne formål.
- Den tildelte tid er inkl. klargøring (f.eks. opstilling af borde m.v.) samt oprydning.
- Genudlån af tildelte lokaler må ikke finde sted. Lokalet må ikke udlejes til en 3. person dvs. en fest for en person der ikke er bosiddende i kommunen.
- Evt. uheld og beskadigelse af bygninger, anlæg og inventar skal straks meldes til kommunens repræsentant på stedet.
- Låneren er erstatningspligtig for enhver beskadigelse af bygninger og inventar, der påføres under benyttelsen.
- Såfremt et tildelt lokale eller anlæg alligevel ikke kan benyttes, skal det straks afmeldes til Vallensbæk Kultur- & Borgerservice.
- Parkering af biler m.v. ved de kommunale anlæg må kun finde sted på de afmærkede parkeringspladser.
- Ved benyttelse af lokaler og anlæg påtager kommunen sig intet ansvar for lånerens personlige ejendele.
- Endvidere skal opmærksomheden henledes på, at der ikke må ryges i selskabslokalet da vi i Vallensbæk Kommune har rygeforbud i alle kommunale bygninger. Rygere anmodes derfor om, at rygning foregår på bagsiden af selskabslokalet og husk at rydde cigaretskoddene op efter jer.
Særlige oplysninger:
- Salen udlejes til myndige personer over 18 år, med bopæl i Vallensbæk Kommune til familiefester og jubilæer.
- Lokalet må ikke benyttes til ungdomsfester. Dvs. at flertallet af gæster aldersmæssigt skal være over 18 år.
- Lejeren disponerer over salen til borddækning og andre forberedelser samt oprydning fra samme dag, som arrangementet finder sted, kl. 10.00 til den efterfølgende dag kl. 06.00.
- Rengøring og opvask kan ikke fravælges.
- Fyrværkeri er ikke tilladt i perioden 1. januar – 27. december.
- Der er ikke musikanlæg i selskabslokalet.
- Genegivende støj for naboer er ikke acceptabelt – det vil sige, at der udelukkende kan spilles musik for lukkede vinduer og døre. Overstiger lydniveauet 90 dB afbrydes strømmen. Strømmen tændes efter 10 sekunder. Det påhviler den respektive lejer at overholde dette. Overtrædelse kan medføre at selskabslokalet ikke kan genlejes.
- Vær opmærksom på, at der er affaldssortering. Det påhviler lejer at respektere de gældende sorteringsregler i kommunen.
- Beholderne står ved indgangen til selskabslokalet: Madaffald, Dagrenovation (restaffald), Papir, Plast og Pap.
Lejen, jf. betalingsreglement, omfatter:
- Lån af sal, køkken, depot samt garderobe med 3 toiletter + pissoir
- Lys, varme, rengøring og opvask.
- Lån af borde, stole og andet inventar (se inventarliste).
- Lån af service m.v. til max. 50 personer (middag), kaffebord alene max. 75 personer (se inventarliste).
- Køkkenet kan alene anvendes til anretning af medbragt, færdigtilberedt mad, kaffebrygning m.v. Beholdning af køkkenudstyr fremgår af inventarliste.
- Mangelfuld aflevering vil medføre tilbageholdelse af en del af depositum.
- Det påhviler endvidere lejeren at tage størst muligt hensyn til lokaler, service og inventar samt sikre, at arrangementet gennemføres uden gener for naboer.
Husk selv at medbringe:
Køkken: Håndklæder, viskestykker, karklude, sæbe, køkkenruller, kaffefiltre, skraldesække m.v.
Sal: Duge og anden bordpynt, der ikke fremgår af inventarlisten.
Toiletter: Håndklæder, toiletpapir og sæbe.
Det påhviler lejeren følgende efter arrangementet:
- Aftørring af borde samt fjernelse af evt. tape fra bordene og stolperne.
- Borde og stole skal efterlades som vist på vedlagte plan.
- Opvask: Af skylning af alt anvendt service og køkkenudstyr, og opstilling i køkkenet klar til opvask.
- Bestikket skylles af og lægges i en balje/gryde med vand. (Bestikket skal være fri for madrester.
- Almindelig oprydning, så lokalerne afleveres, som de blev modtaget, herunder grundig fejning af alle gulve og aftørring af alle borde og stole.
- Ovn og plader skal være rengjort.
- Fjernelse af alt medbragt inden for tidsfristen.
- Affald, flasker og dåser sorteres og henlægges i de opstillede containere ved hoveddøren.
Betaling:
Vedrørende betaling gælder følgende:
(nye priser for leje af festlokaler fra 1. januar 2023)
- For et lejemål betales 1.700 kr. samt et depositum på kr. 1.700 kr.
- Herudover betales 1.600 kr. for opvask og rengøring.
- Ved booking af lokale betaler man 1.700 kr. i depositum.
- Før tilbagebetaling af depositum, modregnes for erstatnings køb af evt. ødelagt service
- m.v. Depositum bliver tilbagebetalt i måneden efter lejedatoen.
- Endvidere modregnes 533,- kr. inkl. moms pr. time til ekstra rengøring ved evt. mangelfuld aflevering.
- Hvis man annullerer sin booking inden for de første 14 dage efter man har booket lokalet, er det gratis.
Hvis man annullerer sin booking senest 4 uge før lejedato betales et gebyr på 500 kr.
Hvis man annullerer sin booking mindre end 4 uger før sin lejedato, skal lokalelejen betales.
Der må max. være 75 personer i selskabslokalet.
Gældende fra den 1. januar 2023
DET PÅHVILER LEJEREN FØLGENDE EFTER ARRANGEMENTET
ALMINDELIG OPRYDNING – HERUNDER:
- Af skylning af alt anvendt porcelæn og køkkenudstyr, og opstilling i køkkenet klar til opvask.
- Bestikkes lægges i blød i vand i en vaskebaljen/gryde. (bestikket skal være fri for madrester).
- Aftørring af køkkenbord.
- Ovn og plader skal være rengjorte.
- Aftørring af borde og rullevogne.
- Opstil borde, stole, opvaskestativer, hynder og serveringsvogne som vist på tegningerne.
- Fjernelse af affald fra/under bordene.
- Stole aftørres og stables på vognene.
- Grundig fejning af alle gulve.
- Udsmykning både inde og ude skal fjernes.
- Fjernelse af alt medbragt inden for tidsfristen.
- Affald og flasker henlægges i container.
- Luk vinduer og døre. (husk at lukke hoveddøren med din kode).